send link to app

Vesthimmerlands Museum - Kulturarv


4.4 ( 4864 ratings )
Развлечения Образование
Разработчик Redia
бесплатно

Denne app giver dig mulighed for at gå på opdagelse i Vesthimmerlands kulturarv. Her kan du møde spændende oldtidsfund, imponerende fortidsminder, middelalderlige landsbykirker, unikke bygningsværker, bevaringsværdige landsbyer og kendte personer fra Vesthimmerland m.m. Denne særlige Vesthimmerlands-app er egnet til at være din personlige introduktionsguide til oplevelser med Vesthimmerlands kulturarv. Ved hjælp af et kort finder du hurtigt frem til de væsentlige fortællinger. Et flot billedmateriale og 27 filmklip gør appen til din personlige guide on-location, uanset om du står i de Himmerlandske Heder, på Vitskøl Kloster, i Ertebølle, Vesterbølle, Aalestrup eller andetsteds i kommunen. Således er der mulighed for at komme rundt i hele den vesthimmerlandske kulturhistorie og gå på opdagelse i området på en ny og anderledes måde.
Besøg også Vesthimmerlands Museums nye Informationscenter for Kulturarv. På centret kan du få en personlig introduktion til appen. Centrets kulturarvsvejledere står til rådighed for spørgsmål og vil bestræbe sig på at give dig berigende oplevelser med kulturarven i Vesthimmerland.

Appen er udarbejdet af Vesthimmerlands Museum, som er statsanerkendt museum for arkæologi og nyere tids kulturhistorie i Vesthimmerland. Museet har til huse i en unik udstillingsbygning, formet som torshammer og tegnet af den internationalt anerkendte kunstner Per Kirkeby. Som kunstværk er bygningen i sig selv en seværdighed, der kan opleves sammen med de mange andre værker af Per Kirkeby i byen. På Vesthimmerlands Museum er kulturarv, borgernærhed og alsidig formidling for både børn og voksne sat i højsæde.